Holsted Biler / Autocampere / Lej en autocamper

Lej en autocamper

At rejse med en autocamper er en fantastisk ferieform, som giver den ultimative frihed på fire hjul. Med et køkken og soveværelse der altid følger med, bestemmer I helt selv rejsens tempo og retning.

Hos Holsted Biler har I nu mulighed for at leje 2 x Fiat Dethleffs T6717 Årgang 2019

  • 4 Personer
  • 4 Soverpladser
  • Lille kørekort
  • Enkeltsenge samt hæve/sænke seng
  • Cykelholder til 4 cykler
  • Markise
  • Service og køkkenudstyr
  • Bord og stole

Fiat Dethleffs T6717 indretning

Leje autocamper indretning

Tryk på linket og se kalenderen - Book online Dethleffs nr 1 eller nr 2

https://mycamper.com/dk/koeretoejer/5166

https://mycamper.com/dk/koeretoejer/5167

 

 

Hos Holsted Biler har I nu mulighed for at leje 1 x Fiat Sunlight A68 Årgang 2017

  • 6 personer
  • 6 Sovepladser
  • Lille kørekort
  • Enkeltsenge samt hæve/sænke seng
  • Cykelholder til 3 cykler
  • Markise
  • Service og køkkenudstyr
  • Bord og stole  

 

Fiat Sunlight A68 indretning

Tryk på linket og se kalenderen - Book online Sunlight A68

https://mycamper.com/dk/koeretoejer/5168

 

 

Priser

Lavsæson (uge 35-23) 8000 kr.
Højsæson (uge 24-34) 12000 kr.

Betaling af leje

Den aftale lejepris for autocamperen skal være indbetalt senest 5 hverdage inden opstart på lejeperioden.

Depositum

I forbindelse med leje af autocamper indbetales et depositum på 6.000 DKK senest 3 dage efter bestilling. Lejer hæfter for alle krav, der måtte opstå som følge af lejers brug af autocamperen, herunder bøder, afgifter, skader, m.v. Depositum refunderes senest 30 dage efter aflevering af autocamperen.

Kørselsbetingelser

Det er lejeren af autocamperens ansvar, at den alene føres af lejer/ekstra fører, og transporterer det antal personer, som autocamperen har seler og lasteevne til, samt at alle personer i camperen under kørslen har fastspændt sele.

Kilometerforbrug

Ved leje i under 2 uger medfølger 2.000 km. Øvrigt forbrug beregnes med 2 DKK pr. km. Yderlige 2000 km. tillægges pr. uge efter 14 dage.

Under rejsen

Lejer er forpligtet til på daglig basis at kontrollere vand, luft, olie, diesel, AdBlue og andet, der kan have betydning for autocamperens fortsatte funktion. Lejer hæfter for skader, der er en direkte følge af forsømmelser ved ikke at varetage vedligehold og eftersyn på autocamperen i lejeperioden. Lejer hæfter for slidskader, som skyldes uansvarlig behandling af autocamperen. Selvrisikoen dækker ikke ved sådanne forsømmelser. Læs selv mere om selvrisiko under særskilt afsnit. Ved skader på bil / indbo skal udlejer kontaktes på tlf. 26 61 04 06 hurtigst muligt, og gerne med billeder af skade. Mail: info@holstedbiler.dk

Ulykker

Ved ulykker skal udlejer kontaktes omgående. Sørg for at få optaget politirapport og tag ikke ansvaret for uheldet. Lejer må ikke efter udlejningsforsikringsvilkår ikke påtage sig noget ansvar efter færdselsloven på uheldsstedet i Danmark eller udlandet. Hvis andre er involverede i ulykken, så husk at få informationen til forsikringspapirerne. Husk billeder af skaden, skadesstedet, modpartens nummerplade og andet, der findes nødvendigt i tilfælde af en senere forsikringssag, idet udlejer er uden ansvar, hvis forsikringen ikke dækker grundet manglende dokumentation fra lejer. Forsikring I lejen er der inkluderet fuld kasko- samt SOS-forsikring. Kaskoforsikringen dækker alene skader på autocamperens karosseri. Skader på installationer, møbler og andet inventar er ikke omfattet af kaskoforsikringen, og skal derfor betales af lejer. Lejers egen indboforsikring dækker ofte for personlige genstande efter samme regler som ved opbevaring i parkeret bil. Forsikringen er dækkende i de fleste europæiske lande, dog er der ikke gældende forsikring og derfor må der ikke køres i følgende lande - Tyrkiet, Marokko, Israel, Rumænien og det tidligere Sovjetunionen.

Småskader

Hvis der under lejemålet springer en sikring, en vandpumpe holder op med at fungere, eller der sker andre mindre tekniske fejl, er det lejers pligt at få udbedret disse ting. Efter aftale med udlejer kan lejer indkøbe nye og mindre reservedele for op til 1.000 DKK som refunderes mod aflevering af kvitteringer.

Alvorlige skader

Er der tale om en skade eller lignende af så alvorlig karakter at autocamperen ikke kan køre videre, skal lejere efter forudgående aftale med udlejer kontakte SOS, som derfra vil sørge for assistance og evt. for bugsering. Eventuelle mekaniske fejl, som ikke skyldes lejers forsømmelser eller adfærd i øvrigt, dækkes af udlejer, men kan ikke udføres uden forudgående aftale med Udlejer. Enhver udbedring skal foretages af og på et autoriseret værksted. Lejer er ansvarlig for skader, m.v., der er undtaget i normal ansvars- og kaskoforsikring, herunder grov uagtsomhed, beruselse, krigshandlinger, m.v. SOS yder hjemtransport, hvis reparationen varer mere end 3 dage, men giver ikke ydelse til kost og logi ved reparationer under 3 døgn. Udover SOS-ydelsen er lejer ikke berettiget til erstatning. Skader for mere end 1.000 DKK skal aftales med udlejer før reparationen. Regningen betales af udlejer ved hjemkomst, såfremt skaden ikke er forskyldt af lejers forsømmelser eller adfærd i øvrigt.

Eksempler på skader

Fejlagtig påfyldning af diesel i ferskvandstanken indebærer udskiftning af denne tank, de dertilhørende slanger og varmtvandsbeholderen. Denne udskiftning er ikke omfattet af forsikringen, og skal derfor betales af lejeren. En sådan skade beløber sig til ca. 50.000 DKK. Fejlagtig påfyldning af brændstof- noget andet end diesel – kan resultere i ødelagt motor, der dermed skal udskiftes. Denne udskiftning er ikke omfattet af forsikringen, og skal derfor betales af lejeren. En sådan skade kan alt efter bilmodel beløbe sig til ca. 45.000 DKK.

Opvask

Det anbefales at vask af service m.m. klares udendørs, så afløb ikke tilstoppes i camper.

Rygning

Det er ikke tilladt at ryge i autocamperen pga. allergi - konstateres det at der har været røget tilbageholdes det fulde depositum.

Hund

Hund er IKKE tilladt i autocamperen pga. allergi. Såfremt der findes hundehår i autocamperen, vil lejer blive opkrævet et beløb på kr. 2500; til rengøring af hele autocamperen.

Trafikforseelser

Udlejer opfordrer lejer til at sætte sig grundigt ind i de besøgte landes trafikregler, idet lejer hæfter for alle politimæssige anliggender og andre krav, der skyldes lejers brug af køretøjet. Udlejer kan således ikke gøres ansvarlig herfor. Dette inkluderer ligeledes samtlige trafikforseelser, herunder fartbøder, parkeringsbøder, manglende betaling for vejafgifter, m.v. samt andre krav, der kan relateres til lejeforholdet. Udlejer forbeholder sig retten til at opkræve lejer for bøder og dertilhørende gebyrer (herunder administration på 350 DKK), hvilket først og fremmest dækkes af det betalte depositum

Selvrisiko

I forbindelse med hver kaskoskade, parkeringsskade, trafik skade og andre skader, er der en selvrisiko for lejer på 6.000 DKK pr. skade. Det er helt forsikringsbranchens regler, der er gældende. Skader efter fejlagtig betjening af autocamperen eller fejlagtig betjening af installationer i autocamperen er ikke dækket af selvrisikoforsikringen og skal derfor fuldt ud erstattes af lejer. Forsikringsselskabet betragter hver enkelt skade separat med individuel selvrisiko. Hvis føreren/lejeren i en trepunktsvending først bakker ind i et træ for derefter at køre frontalt ind i en lygtepæl, betragtes det som værende 2 adskilte skader med hver sin selvrisiko.

Aflevering

Tjekliste inden aflevering:

  • Autocamperen udleveres rengjort, og skal afleveres i samme stand.
  • Tjek at I ikke har efterladt noget i skabe, handskerum, under madrasser, m.v.
  • Køkkenudstyr, service og tilbehør afleveres på samme vis, som det er udleveret.
  • Bad og toilet skal være rengjort.
  • Toiletkassetten tømmes helt. Der skal altså ikke være sanitetstabs, vand eller andet i toiletkassetten.
  • Køleskab og fryser tømmes og rengøres.
  • Komfuret rengøres.
  • Alle overflader, herunder borde, skabe og gulve, rengøres.
  • Er der ovn i autocamperen, skal denne ligeledes være rengjort.
  • Spildevandstanken tømmes
  • Skrald smides ud.
  • Brændstof (diesel) - FULD TANKET VED AFLEVERING
  • Lejer skal være ekstra opmærksom på rengøringen, såfremt der konstateres hundehår i autocamper ekstra regning på rengøring til kr. 2500.
  • Af hensyn til næste lejer er det vigtigt med rettidig aflevering. Der kan naturligvis opstå situationer, hvor lejer bliver forhindret i at aflevere på det aftalte tidspunkt. I så fald kontaktes udlejer med det samme. Ved forsinket aflevering i forhold til den i kontrakten aftalte tid, opkræves 1.000 DKK pr. påbegyndt time. Ved påbegyndt 4. time hæfter lejer for udgiften til en erstatningsvogn til efterfølgende lejer, svarende til den periode autocamperen er udlejet i.

Tidspunkter for udlevering og aflevering

Udlevering fredag mellem kl. 15-17.

Aflevering fredag mellem kl. 9-11.

Vanvidskørsel

Vanvidskørsel er i den netop vedtagne lov defineret som:

  • uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder (straffelovens § 241, 2. pkt.),
  • uagtsom forvoldelse af betydelig skade på nogens legeme eller helbred under særligt skærpende omstændigheder (straffelovens § 249, 2. pkt.),
  • forsætlig forvoldelse af nærliggende fare for nogens liv eller førlighed (straffelovens § 252, stk. 1),
  • særlig hensynsløs kørsel (færdselslovens § 118, stk. 10),
  • kørsel med en hastighedsoverskridelse på mere end 100 pct. ved kørsel med over 100 km i timen,
  • kørsel med en hastighed på 200 km i timen eller derover, og
  • spirituskørsel med en promille over 2,00.

I tilfælde af Konfiskation af autocamperen hæfter lejer for campers fulde handelsværdi.

Forbehold og garanti fra udlejer

Udlejeren tager generelt forbehold for ændringer i bilmodeller, udstyr, priser, beskrivelser og trykfejl. Udlejer forbeholder sig retten til at foretage ændringer til en lignende eller bedre autocamper uden forudgående notifikation. Kan den lejede autocamper ikke udleveres på grund af skade, tekniske fejl eller forsinket levering fra tidligere lejer, vil Udlejer forsøge at finde en tilsvarende autocamper til lejemålet. Erstatningskøretøjet kan variere i størrelse og model, og lejedifferencen refunderes selvfølgeligt. En opgradering vil ske uden omkostninger for lejeren. Er lejer ikke tilfreds med erstatningskøretøjet, må denne være indforstået med at lejemålet udsættes eller ophæves. Ved ophævelse refunderes lejebeløbet. Lejer eller passagerer kan ikke kræve erstatning for tabt ferie forårsaget af uheld eller som følge af mekaniske fejl eller ved fejl i tekniske installationer herunder el-trapper vandhaner toilet m.v. Der tages forbehold for at der i weekender samt i hverdage efter kl. 17.00 er begrænset mulighed for at kontakte Holsted biler. I absolut nødstilfælde kan Holsted biler kontaktes på mobil: 26 61 04 06.

Nyhed
Fiat

Fiat Ahorn

MJT Alaska TQ aut.
Fiat Ahorn MJT Alaska TQ aut.